Blodprøve reddede Mollys liv

For ikke så længe siden var den skønne 14 årige gadehund Molly inde hos os for at få taget en blodprøve. Heldigvis viste alle værdierne sig at være normale i forhold til hendes alder. Lige præcis ved en patient som Molly er vi SÅ glade for, at vi kan tage blodprøver. Og det er takket være blodprøven til seniorundersøgelsen for et år siden, at Molly har det godt igen. Læs historien om Molly i Randers Onsdag her: Blodprøve reddede Mollys liv

Dyreklinikker kører med forskellige former for seniorundersøgelser. Vi inkluderer altid blodprøve, fordi den kan fortælle os så meget om sygdomme og dårligdomme, som vi hverken kan se med det blotte øje eller mærke på dyret.

Vidste du, at vi med blodprøven hos os omfatter:

  • blodets sammensætning
  • blodprocenten
  • infektionstal
  • blodsukker
  • nyreværdier
  • leverværdier
  • stofskiftet

Desuden laver vi en grundig klinisk undersøgelse, og for seniorers vedkommende er det med særlig fokus på hjertet, mundhulen inkl. tænderne og bevægeapparatet.

Hvornår er kæledyret senior? Katte betegnes normalt som seniorer fra 10 års alderen og hunde fra omkring 7-10 år – afhængig af race.