Nyheder

  • Unghundeaften

Har du fået en firbenet teenager i huset? Kom til unghundeaften

Af: , , , , | Kommentarer: 0 | 8 March, 2016

Har du fået en firbenet teenager i huset? Kom til unghundeaften med gode råd til træning og hvordan ‘hundeteenageudfordringerne bedst forebygges. Der vil være små sessioner med basal træning.

Er din hund omkring 6-18 måneder? Begynder den for alvor at afprøve grænser og udfordre dig samt andre mennesker og hunde? Har den pludselig glemt alt, hvad du møjsommeligt har lært den til hvalpetræning?
FORTVIVL IKKE! Det går over – præcis som med teenagere. Du skal bare have tålmodighed. Og så skal du melde dig til unghundeaften, hvor du kan høre om, hvad du kan gøre for at hjælpe ’hormonbomben’ på vej.
Tag din unghund med. 

Det foregår på Randers Dyrehospital den 12. april kl. 17.30-19.30, og det koster 50 kr. pr. person inkl. kaffe & kage.

Tilmelding: Det er en god idé at tilmelde sig sammen med eksempelvis sin partner, da det er lettere at arbejde med unghunden, hvis I er flere om det. Der er mulighed for at deltage med eller uden hund. Pladserne med hund fordeles efter først-til-mølle princippet.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til info@randersdyrehospital.dk eller ved at ringe på 86421513. Husk at oplyse hundens alder, race, om du ønsker at have hunden med (du får en tilbagemelding på, om dette kan lade sig gøre) og hvor mange du vil tilmelde.

Det er vores veterinærsygeplejerske Karina Hornsyld, som er hvalpe-, grund- og klikkerinstruktør (uddannet ved Dansk Kennelklub), der står for aftenen.

You must be logged in to post a comment.

↓