Nyheder

  • hjemmeside

Hund forbi 18. juni

Af: | Kommentarer: 0 | 1 May, 2017

Kom til hyggelig aktivitetsdag og støt et godt formål.

Det foregår søndag den 18. juni kl. 11-15 på plænen ved Randers Dyrehospital på den gamle kaserne.

Hvad sker der til Hund forbi?

  • Ponyridning og hesteshow. Kom og få en tur og oplev hvordan de veltrænede heste både kan gå på vipper, broer, igennem gardiner. Horse in Harmony rideskolen
  • Hoppeborg. Den store Tarzanbane med rutschebane og forhindringer bliver rullet ud og man kan prøve den igen og igen.
  • Amerikansk lotteri med flotte præmier. Læg dine kuponer i krukkerne for lige præcis de præmier, som du gerne vil vinde og øg dine chancer for et ønsket udbytte.
  • Hundemassage: Wellness for hunde leveret af hundefysioterapeut fra DogFit til rabatpris. Kom tidligt for at sikre dig en tid!
  • Gåtur Deltag i gåturen for hele familien og hunden med snak, hygge og motion skattejagt, bamsedoktor og andre konkurrencer
  • Bamsedoktor: Husk at ta’ dine tøjdyr med, hvis de er syge eller trænger til et tjek.
  • Hundeklubber: Få en snak med hundeklubberne, prøv agilitybanen og konkurrencerne
  • Parkourbane: Der er udfordringer for både små og store hunde
  • Kaffe & Kage: Gå ombord i kagebordet – tak til de frivillige bagere.
  • Grillmad, slushice og andre forfriskninger
  • ….og overraskelser.

Hvad koster det?

Det koster 50 kr pr. hund at deltage i gåturen, som starter kl. 11.15 (registrering kl. 11). Du er sikret goodiebag og bandana, hvis du tilmelder dig inden arrangementet på MobilePay 42 36 33 86 og HUSK at du under beskeder skal skrive dit navn og din mailadresse. Så får du tilsendt en bekræftelse fra os.

De øvrige aktiviteter kræver ikke tilmelding på forhånd. Du tropper bare op på plænen ;-)

Du støtter et godt formål

Udover at have en hyggelig dag, så er du også med til at støtte et godt formål. For overskuddet fra ‘Hund forbi’ går til medicin til hjemløses og andre udsatte randrusianeres kæledyr. To gange om året besøger dyrlægerne værestedet Perron 4 i Randers, hvor de tjekker, vaccinerer og behandler brugernes kæledyr. Indsatsen er til gavn for hele byens velfærd blandt kæledyr, da behandlingerne mindsker risikoen for smitte af en række sygdomme.

Dyrlægerne arbejder gratis på disse sundhedsdage – de indsamlede penge går ubeskåret til medicinen. Læs om den seneste sundhedsdag på Perron 4 i april 2017:

Kæledyr på Perron4 får kyndig behandling

Opbakningen og værdien af dette projekt har vist sig så overvældende stor, at vi vil formalisere hele dette velgørenhedsarbejde ved at oprette en forening for ‘Hund forbi’, således at vi på sigt også vil kunne tage os af større indgreb.

 Du kan støtte via MobilePay

Du kan støtte projekt ‘Hund forbi’ ved indbetaling på MobilePay: 42363386. Alle bidrag går ubeskåret til medicin til udsatte borgeres dyr. TAK for alle bidrag❤️

Du kan læse om Hund forbi her.

You must be logged in to post a comment.

↓