Majbritt er blevet….hold nu fast:

Så fik vi endnu en efteruddannelse i hus !!

Denne gang er det Majbritt, der er blevet færdig og har opnået en (hold nu fast) titel som: General Practitioner Certificate i Small Animal Medicine and Surgery.

Den kryptiske titel dækker over en 4-årig efteruddannelse i medicinske og kirurgiske lidelser hos hund og kat. Det har været hårdt, men absolut det værd, og vi er meget stolte af Majbritt! Og glade for endnu engang at have opkvalificeret kompetencerne i huset. Og Majbritt er meget glad for at have gennemført.