AFLYST – Overvejer du at få hund? Ny dato på vej

Vores infoaften med adfærdsrådgiver og fem familiehunde den 11.3. er desværre aflyst på grund af for få tilmeldte. Ny dato i slutningen af maj er på vej. Hold øje hér på siden og på Facebook

Måske overvejer du og din familie at få hund, men er i tvivl om en masse ting?

  • Hvad kræver det?
  • Hvilken race passer godt til mig/os?
  • Hvad er vigtigt at have styr på inden man anskaffer sig en hund?
  • Hvordan får man en god start?
  • Hvordan med sundhed, foder, børn, socialisering, aktivering osv.

For første gang afholder vi en infoaften, hvor du og din familie kan blive klædt på – og blive klogere på dét at få en hund.

I har SÅ meget at glæde jer til og dette kan blive starten på et fantastisk venskab med en ny 4-benet ven! Men du hører også om, hvad det kræver, så man får et realistisk billede. Og om hvad der typisk er årsagen til, at det for nogle ikke går med hund alligevel og de derfor vælger at afhænde den igen – så har du mulighed for at forberede dig bedst muligt.

Arrangementet er for både børn og voksne. Det bliver ikke kun informativt, men også hyggeligt og sjovt, for der er både pizza og så får vi besøg af fem hunde, som er blandt de mest populære racer i Danmark. Og de vil hellere end gerne lege og kæles med.

Det foregår onsdag den 11. marts kl. 18-20 på Randers Dyrehospital

VIGTIGT! Tilmelding er nødvendig:

Tilmelding foregår ved at du indbetaler 100 kr.  pr. person på MobilePay 83092 (Skriv under besked: Dit navn og ‘infoaften’) eller i butikken på klinikken. Din tilmelding er først gældende ved indbetaling.  Tilmeldingen er inkl. pizza, hygge og hundeklap ;-)

Hvis du har børn med: Send gerne en mail til info@randersdyrehospital.dk med alder på børnene – så sørger vi for at tilpasse arrangementet.

Ta’ fødevarestyrelsens test ‘Er du klar til hund?’