TUSIND TAK for Hund Forbi

Tusind tak til alle frivillige, sponsorer og deltagere for endnu en FANTASTISK Hund Forbi dag. Vi gentager succesen den 11. juni 2023, så sæt allerede nu X i kalenderen :-) Konceptet bliver nok nogenlunde det samme, nemlig:

En hund for en hund

Overskuddet fra dagen går til udsatte randrusianeres kæledyr. For 100 kr. deltager du i den fælles gåtur, du får et aktivitetsklippekort og du har chancen for at vinde hovedpræmien i lotteriet. Du kan også støtte ved at købe mad, kage og forfriskninger i boden.

Samarbejde med værestedet Perron 4

Hund Forbi dagen er et led i vores samarbejde med Randers Kommune og værestedet Perron 4 for udsatte borgere.  To gange om året tilser, vaccinerer og behandler vores dyrlæger på frivillig basis brugernes kæledyr. Pengene går ubeskåret til medicin og større operationer til disse kæledyr.

For alle

Man kan komme både med og uden hund. Der er noget for alle, og særligt for børn sker der også mange spændende ting. Man behøver ikke være hundetosse for at deltage, men det hjælper på det :-)

Se mere om Hund Forbi: https://randers-dyrehospital.dk/hund-forbi/
Vi glæder os allerede !!

#hundforbi