https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2024/07/Hvalpeaften.jpg
394
700
Randers Dyrehospital
https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2022/11/Randers-Dyrehospital-nyt-logo-300x153.png
Randers Dyrehospital2026-05-30 12:33:372026-06-02 04:46:11Hvalpeaften 24. juniSundhedsundersøgelse hjælper os med forebyggelse og helbredelse
Hvorfor kommer marsvin til dyrlæge?
Hos Randers Dyrehospital ser vi mange marsvin som patienter – og selvom de er små og robuste dyr, kan de blive syge, ofte uden at vise det tydeligt. Marsvin forsøger nemlig instinktivt at skjule sygdom, så de i naturen ikke virker svage. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt, hvis dit marsvin ændrer adfærd, spiser mindre eller virker sløvt.
- Tandproblemer. Tandproblemer er en af de hyppigste årsager til, at marsvin kommer til dyrlægen. Marsvins tænder vokser hele livet, og hvis de ikke slides korrekt, kan de blive for lange, skæve og give smerter, savlen og nedsat appetit. Hos Randers Dyrehospital har vi specialudstyr til tandundersøgelser og tandbehandling af smådyr som marsvin, så vi kan afhjælpe problemet hurtigt og skånsomt.
- C-vitaminmangel. Marsvin kan ikke selv danne C-vitamin og er derfor afhængige af at få det gennem foderet. Mangler de C-vitamin, kan de blive sløve, halte, miste appetitten og få hævede led. Vi vejleder gerne i rigtig fodring og forebyggelse af mangelsygdomme.
- Luftvejsinfektioner. Hoste, nysen eller tung vejrtrækning skal altid tages alvorligt. Luftvejsinfektioner er almindelige hos marsvin, især hvis de udsættes for træk eller fugt. Hurtig behandling kan forhindre lungebetændelse og alvorlig sygdom.
- Hudproblemer. Kløe, skældannelse eller pelsløse pletter kan skyldes lus, skab eller svamp. Vi tager hudprøver for at finde årsagen og kan tilbyde målrettet behandling.
- Appetit og vægt. Et marsvin, der spiser mindre eller taber sig, skal altid tilses. Fordi marsvins fordøjelse er så hurtig, kan de blive alvorligt syge på få dage. Vi anbefaler, at du vejer dit marsvin jævnligt og søger hjælp ved selv små ændringer.
Hvorfor kommer mus og rotter til dyrlæge?
Også mus og rotter er små byttedyr, som ofte skjuler sygdomstegn længe. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt, hvis deres adfærd eller appetit ændrer sig. De mest almindelige årsager til, at disse små gnavere kommer til dyrlæge minder om årsagerne ved marsvin, dog kommer her en supplerende gennemgang.
- Tandproblemer. Ikke kun hamstre, men også blandt rotter er tænder, der vokser forkert eller bliver skæve en typisk årsag til dyrlægebesøg. Det kan give problemer med at spise, vægttab, savlen og smerter.
- Luftvejsinfektioner. Rotter og mus er meget følsomme overfor luftvejsproblemer. Symptomer kan være nysen, pibende vejrtrækning, næseflåd eller besværet vejrtrækning. Rotter er især disponerede for kroniske luftvejslidelser.
- Knuder og kræft. Særligt ældre rotter udvikler ofte knuder, blandt andet mælkekirtelknuder. Tidlig undersøgelse er vigtig for at vurdere behandling og livskvalitet.
- Hudproblemer og parasitter. Mider, skab og hudinfektioner kan give kløe, sår, hårløse områder og irritation. Stress og sygdom kan også påvirke pels og hud.
- Fordøjelsesproblemer. Diarré, forstoppelse og nedsat appetit ses relativt ofte hos små gnavere og kan hurtigt blive alvorligt, fordi de har et meget hurtigt stofskifte.
- Sår og skader. Små gnavere kan få bidsår fra artsfæller, skader fra fald eller problemer med poter og kløer.
- Vægttab og nedsat appetit. Et dyr, der stopper med at spise, skal altid undersøges hurtigt. Hos små gnavere kan tilstanden forværres på meget kort tid.
- Hormonelle sygdomme. Hos især rotter ses hormonelle forandringer og sygdomme i blandt andet hypofysen hos ældre dyr, hvilket kan give balanceproblemer, sløvhed eller ændret adfærd.
Forebyggende sundhed
Mange ejere vælger at få deres hamster, mus eller rotte undersøgt ved ændret adfærd, alderdom eller som generelt sundhedstjek, så sygdom opdages tidligt.
Hos Randers Dyrehospital undersøger og behandler vi små gnavere med fokus på rolig håndtering, grundig rådgivning og faglighed. Dyrlæge Nanna har særlige kompetencer inden for behandling af mindre kæledyr som marsvin og andre små gnavere.
Vores dyrlæge Nanna har stor erfaring med undersøgelse og behandling af marsvin. Vi tilbyder desuden en sundhedspakke for marsvin til løbende tjek og forebyggelse af sygdomme og skavanker.
Vil du have tips og viden om kæledyr? Tilmeld dig vores nyhedsmail:
https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2024/07/Hvalpeaften.jpg
394
700
Randers Dyrehospital
https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2022/11/Randers-Dyrehospital-nyt-logo-300x153.png
Randers Dyrehospital2026-05-30 12:33:372026-06-02 04:46:11Hvalpeaften 24. juni
Husk hundepas til rejsen

Kaniner og forår

Vejledning til hundejere om afføringsprøver

Fakta om katte, løbetid og neutralisering

Sådan vænner du din kat til transportkasse

Flåter: Så er blodsugerne her igen

Sund kanin & marsvin

Kattevenligt dyrehospital certificering

Hundesalon

Gode råd til når du ankommer med din kat

Separationsangst hos hunde
PRAKTISK INFORMATION
Kontaktinfo
Randers Dyrehospital
Kavalerivej 1
8930 Randers
Telefon: 86 42 15 13
Mail: info@randersdyrehospital.dk

