10 % rabat på parasitundersøgelser til hunde i oktober
I hele oktober giver vi 10 % rabat på udvalgte parasitundersøgelser til hunde, herunder Baermann-undersøgelse for hjerte- og lungeorm samt Giardia-undersøgelse.
Efteråret er højsæson for snegle, regn og fugtige områder – og dermed også en periode, hvor hunde lettere kan blive udsat for parasitter. En afføringsundersøgelse kan give vigtig viden, før parasitter når at udvikle sig til egentlig sygdom.
Hjerte- og lungeorm hos hunde
Hjerte- og lungeorm smitter typisk via snegle, men hunden kan også blive udsat for smitte ved at slikke på græs eller drikke fra vandpytter og udendørs vandskåle. Symptomerne kan blandt andet være hoste, hurtig eller besværet vejrtrækning, træthed, nedsat appetit, opkast eller vægttab.
En Baermann-undersøgelse kan påvise larver fra hjerte- og lungeorm i afføringen. Vi anbefaler især testen, hvis din hund hoster, bliver hurtigt forpustet eller har andre symptomer fra luftvejene.
Giardia kan give maveproblemer
Giardia er en parasit, som kan give diarré, maveuro og nedsat trivsel. Nogle hunde kan være smittede uden tydelige symptomer, men stadig udskille parasitten og dermed bidrage til smittespredning.
En Giardia-undersøgelse kan derfor være relevant ved tilbagevendende eller langvarige mave-tarm-problemer – eller hvis flere hunde i hjemmet har symptomer.
Sådan indsamler og afleverer du afføringsprøve til analyse.
Til undersøgelsen skal du samle en lille prøve frisk afføring op tre dage i træk. Opbevar prøverne køligt, men frostfrit, og undgå at de kommer i kontakt med jord. Den første prøve må ikke være over 2 dage gammel. Derfor skal du aflevere prøverne samme dag, som du opsamler den 3. prøve.
Prøverne kan afleveres hos os mandag til torsdag mellem fra kl. 8 og senest kl. 15, så vi kan nå at analysere prøverne.
Du behøver ikke engang at booke tid!
Er du i tvivl om, hvilken undersøgelse der passer til din hund, så ring til os på 86421513 – her hjælper vi gerne med rådgivning.
Kampagnetilbud
Du får 10 % rabat på Baermann- og Giardia-undersøgelser til hunde i hele oktober. Har du SUND HUND, får du desuden 10 % rabat på Baermann-undersøgelsen ud over din faste rabat på 250 kr.
Betingelser
Baermann- og Giardia-undersøgelser er to separate prøver, og rabatten gælder for hver enkelt undersøgelse.
Baermann-undersøgelsen koster normalt 788 kr. I kampagneperioden gives der 10 % rabat. Har du SUND HUND, fratrækkes yderligere 250 kr. efter kampagnerabatten.
Giardia-undersøgelsen koster normalt 738 kr. I kampagneperioden gives der 10 % rabat.
Er én eller begge prøver positive, skal hunden ind til konsultation hos dyrlægen. Her vurderes hundens behov for behandling, og I får rådgivning om eventuel medicin og det videre forløb. Dette medfører ekstra omkostninger til konsultation, eventuel medicinudlevering og medicin, som ikke er omfattet af tilbuddet.



