Kundeansvarlig – telefonisk rådgiver og frontfigur

Randers Dyrehospital vokser og vi søger en kundeansvarlig, som vil være med til at udfylde de nye rammer med sublim kundeservice, faglig rådgivning og god stemning.

  • Er du uddannet vsp og kunne du tænke dig at være vores telefoniske frontfigur i forhold til kunder?
  • Smiler du i telefonen, så det mærkes helt ind i hjertet i den anden ende?
  • Er du god til at afdække kundens behov og sætter en ære i god kunderådgivning?
  • Er du god til at administrere din tid, bevare overblikket og arbejde systematisk?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Du er uddannet VSP og din primære opgave bliver at stå for den telefoniske kontakt og rådgivning til kunder fra vores kontor. Du får en del administrative opgaver som at besvare e-mails og chat, udsende remindere, følge op på betalinger m.m. Det er en fordel, hvis du har forståelse for bogholderi. Når der er behov for det, giver du gerne en hånd med i butikken. Stillingen er som udgangspunkt 25-30 timer, og din arbejdstid vil primært ligge kl. 8-14.

Bliv en del af et superstærkt team:  Vi er blandt de 10% med størst arbejdsglæde ifølge aktuelle undersøgelser og arbejder godt sammen. Det værner vi om, og derfor er det vigtigt, at du har lyst til at bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter god ledelse, holder jævnlige medarbejdersamtaler og har fokus på faglig og mental udvikling. Du får skønne kunder, kolleger og chefer. Derfor kan du glæde dig til den skønneste arbejdsplads med holdånd og god humor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anita på klinikken 86421513 eller arbejdsmobil 61469479.

Fuld diskretion er en selvfølge fra vores side.

Ansøgning sendes pr mail til: anita@randersdyrehospital.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.