Caroline Bekhøi Nielsen

Veterinærsygeplejerskeelev

Jeg startede som veterinærsygeplejerskeelev i januar 2020. Jeg har altid gerne villet være dyrepasser eller veterinærsygeplejerske, så det er en drøm, som går i opfyldelse. Det er inspirerende at være elev her, fordi alle går så meget i op deres arbejde og i den løbende faglige opdatering. Jeg kan godt li’ samarbejdet med kolleger og kunder og al den erfaring, som jeg får. Særligt spændende er de operationer, der har noget ’detektivarbejde’ over sig. Altså hvor man inden operationen ikke helt ved, hvad der er galt, men hvor dyrlægerne efterhånden som operationen skrider frem får afdækket det.

Jeg bor sammen med min kæreste, og vi har min bonussøn hver anden weekend. I min fritid træner jeg og  besøger familie i Aalborg.