https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2026/01/Frost-is-vinter-kulde-kaniner.jpg
475
715
Randers Dyrehospital
https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2022/11/Randers-Dyrehospital-nyt-logo-300x153.png
Randers Dyrehospital2026-01-05 13:35:302026-01-05 13:54:49Vinter, frost og kulde – sådan hjælper du din kaninSundhedsundersøgelse af kaniner
En regelmæssig sundhedsundersøgelse er en vigtig del af at sikre, at din kanin trives og holder sig sund. Kaniner er nemlig mestre i at skjule sygdomstegn, og derfor kan selv små ændringer i adfærd eller appetit være tegn på, at noget er galt. Med en årlig sundhedsundersøgelse hos dyrlægen kan mange problemer opdages i tide, og dermed forebygges alvorlig sygdom og unødige lidelser.
Hvad indebærer en sundhedsundersøgelse?
Undersøgelsen er et grundigt gennemtjek fra snude til hale og tilpasses den enkelte kanins behov og alder. Den omfatter typisk:
- Helhedsvurdering: Vejning samt generel vurdering af kaninens tilstand.
- Mund og tænder: Tænderne vokser hele livet og mange kaniner får tandproblemer. Et tidligt tjek kan spare kaninen for store smerter.
- Ører og øjne: Dyrlægen kigger efter infektion, betændelse eller mider.
- Hud og pels: Kontrol for parasitter (fx lus og mider), sår, hårtab og tegn på mistrivsel.
- Hjerte, lunger og mave: Lyttes igennem med stetoskop.
- Poter og kløer: Gennemgås og klippes efter behov.
- Afføring: En afføringsprøve og lidt af dagens foder kan medbringes for at vurdere fordøjelse og fodring.
Samtale og rådgivning
Undersøgelsen inkluderer en snak om kaninens fodring, miljø og adfærd. Mange helbredsproblemer kan nemlig forebygges med korrekt fodring og daglig pasning. Dyrlægen rådgiver om alt fra hømængde og grøntfoder til indretning af bur og aktivering.
Vaccinationer og forebyggelse
Som en del af sundhedstjekket kan din kanin vaccineres mod de alvorlige sygdomme kaninpest (myxomatose) og kaningulsot (RHD). Vaccinationen skal gentages én gang om året. Læs om Vaccination af kaniner
Hvorfor er sundhedstjek vigtigt?
- Tidlig opdagelse: Skjulte sygdomme opdages i tide og kan behandles mere effektivt.
- Forebyggelse: Gennem vaccination og rådgivning forebygges alvorlige lidelser.
- Trivsel: Dyrlægens vurdering sikrer, at kaninen har det godt både fysisk og mentalt.
En forebyggende sundhedsundersøgelse giver dig tryghed og din kanin de bedste forudsætninger for et langt og sundt liv.
Typiske grunde til at kaniner kommer til dyrlægen
Kaniner er dejlige, nysgerrige kæledyr, som har nogle helt særlige behov. De skjuler ofte sygdomstegn, indtil det er ret alvorligt. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt, hvis du oplever ændringer i din kanins adfærd eller appetit. De hyppigste årsager til, at vi ser kaniner på dyrehospitalet er:
- Tandproblemer. Kaniners tænder vokser hele livet, og hvis de slides forkert, kan der dannes tandspidser, bylder eller fejlstilling. Det kan give smerter, savlen og nedsat appetit.
- Manglende appetit og fordøjelsesproblemer. Selv kortvarig ophør af fødeindtag kan være kritisk for en kanin. Tarmstase, oppustethed eller diarré kræver hurtig behandling. Kaninmaver er meget sarte.
- Hud og pels. Lopper, lus, skab og andre hudproblemer er ikke ualmindelige. Vi ser også pelsknuder eller sår, som skal renses og behandles.
- Sår og bylder. Kaniner er aktive og kan komme til skade. Bylder (ofte i forbindelse med tandproblemer eller små sår) er en typisk grund til dyrlægebesøg.
- Livmoderproblemer hos hunner. Usteriliserede hunkaniner har høj risiko for livmoderkræft. Sterilisation kan være en god som forebyggelse.
- Vaccinationer mod de smitsomme sygdomme myxomatose (kaninpest) og VHD/RHD (Viral/Rabbit Haemorrhagic Disease, også kendt som kaningulsot).
Vidste du, at vores dyrlæge Nanna har særlig interesse og kendskab til kaniner?
Vil du have tips og viden om kæledyr? Tilmeld dig vores nyhedsmail:
https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2026/01/Frost-is-vinter-kulde-kaniner.jpg
475
715
Randers Dyrehospital
https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2022/11/Randers-Dyrehospital-nyt-logo-300x153.png
Randers Dyrehospital2026-01-05 13:35:302026-01-05 13:54:49Vinter, frost og kulde – sådan hjælper du din kanin
Vinter, frost og katte – sådan passer du på din kat

Kulde og frost – sådan hjælper du din hund, kat og kanin

Vinter, frost, is og hunde – hvad skal du være opmærksom på?

Gode råd til juletiden

9 gode råd mod nytårsangst

Sund kanin & marsvin

Kattevenligt dyrehospital certificering

Hundesalon

Gode råd til når du ankommer med din kat

Separationsangst hos hunde

Vejledning til hundejere om afføringsprøver
PRAKTISK INFORMATION
Kontaktinfo
Randers Dyrehospital
Kavalerivej 1
8930 Randers
Telefon: 86 42 15 13
Mail: info@randersdyrehospital.dk

