VACCINATION og SUNDHEDSTJEK
Vi anbefaler et årligt sundhedstjek for hunde, katte og andre kæledyr. Vi tilbyder forskellige programmer for vaccination.
SUNDHEDSTJEK
Et årligt sundhedstjek giver os gode chancer for at tage mange lidelser i opløbet. Vi tjekker blandt andet: tænder og tandkød, ører, øjne, hud, lytter til hjerte og lunger, pels, loppe- og ormeangreb, poter, klør, drøjde, om der er knuder og dyrets almene ve og vel.
VACCINATIONER
Ved det årlige sundhedstjek vurderer vi dyrets behov for at blive vaccineret. Ofte vil der være flere forskellige muligheder, og vi hjælper med at finde den rette løsning for dig og dit dyr. Vi giver dig anbefalinger om vacciner, men det er selvfølgelig dig, der træffer beslutningen. Regelmæssig vaccination beskytter hunde og katte mod en lang række alvorlige sygdomme. Hunde beskyttes mod hundesyge, parvovirus, hepatitis (leverbetændelse), kennelhoste og leptospirose. Enkelte vælger også beskyttelse mod borrelia.
Katte beskyttes mod kattesyge, katteinfluenza og katteleukæmi, når de vaccineres. Enkelte vælger også beskyttelse mod chlamydia.
Hvis hunden eller katten skal rejse til udlandet, så skal den have en rabiesvaccine, der beskytter mod hundegalskab.
Læs mere om vaccinationer på dyrlægeforeningens hjemmeside