Kære VSP, Kom og vær med på ‘Årets Klinik’
Vi søger en passioneret veterinærsygeplejerske til et barselsvikariat med opstart 1. marts eller 1. april. Stillingen er på 30-37 timer om ugen, og med vores voksende dyrehospital er der gode muligheder for, at vikariatet kan blive til en fastansættelse. I 2024 vandt vi prisen som ’Årets klinik’ for vores indsats med at få nye medarbejdere godt om bord – måske er du den næste, som vi kan byde velkommen på holdet.
Drømmer du om en arbejdsplads, der føles som et andet hjem?
Du kan glæde dig til, at du hurtigt bliver en del af et rigtig godt team med et bredt aldersspænd og mange forskellige interesser. Nogle har været her længe, andre ikke så længe. Fælles for os er, at vi er gode til at samarbejde, lægger vægt på faglighed og den gode stemning og godt kan li’ at være sammen – både på arbejde og til faglige og sociale arrangementer. I slutningen af marts skal vi på en spændende tur til Hamburg – med den rette kandidat og hurtig ansættelse er der mulighed for at komme med.
Hos os træder du ind i et lysfyldt, moderne og nyrenoveret hospital på hele 850 kvm, der summer af liv og faglighed med god plads til alle og samtidig hyggeligt indrettet uden at gå på kompromis med bl.a. de krav til hygiejne mv,, som bl.a. vores ISO-certificering foreskriver.
Du får en arbejdsplads, hvor du kender dine opgaver og dit ansvar for dagen, og hvor du er med til at træffe beslutninger med betydning for din trivsel og dit arbejdsliv.
Eksempler på arbejdsopgaver:
- Indlæggelse af operations- og tandpatienter
- Anlæggelse af venflon, blodprøvetagning og overvågning
- Lægge anæstesiplaner
- Assistere dyrlægerne mm.
- Optagelse af røntgenbilleder
- Pasning og pleje af de indlagte medicinske patienter
Vi går op i at gøre vores arbejde godt og ansvarsfuldt; hvis du er lidt af en fagnørd, gør det ikke noget. Og hvis du brænder for et særligt interesseområde, så glæder vi os til at høre om det og støtte dine ambitioner.
Du kan møde os alle sammen her og få et indtryk af din kommende arbejdsplads i videoen:
Fik vi fortalt, at vi er et arbejdsglædecertificeret dyrehospital?
Send din ansøgning straks til: Klinikmanager Nikolaj Hedal nikolaj@randersdyrehospital.dk eller ring på mobil 21 73 10 95
Ansøgningsfrist: 25. februar.
Vi glæder os til at høre fra dig.