Blodtryksmåling kat

En blodtryksmåling af din kat kan forebygge alvorlige sygdomme

En blodtryksmåling er en enkel, smertefri og vigtig måde at overvåge din kats helbred på, og det tager kun 20 minutter. Katten får en lille manchet på forbenet / halen. Målingen fortæller os, om din kat har for højt eller for lavt blodtryk eller om det ligger som det skal inden for normalværdierne.  Blodtryksmålinger kan hjælpe os med at opdage en række sundhedsproblemer, blandt andet organbelastninger, i tide.

Du får:
  • En professionel og præcis blodtryksmåling.
  • En vurdering af din kats blodtryksresultater.

Vidste du, at vi er certificeret Cat Friendly Clinic med særligt kendskab til og fokus på så trygt og stressfrit et dyreklinikbesøg som muligt. Noget, der blandt andet er vigtigt i forhold til blodtryksmåling.

Book en tid:
Ring til os på 86421513 for at planlægge en tid til din kat.
Din kats sundhed er vores prioritet, og vi er her for at hjælpe dig med at tage vare på den.
Del gerne dette opslag med andre katteelskere, der kan have gavn af denne mulighed. Vi ser frem til at byde dig og din kat velkommen!
Majbritt og Choko ved blodtryksmåling

Vores dyrlæge Majbritts kat Choko får målt sit blodtryk.

For lavt og for højt blodtryk kan være risikofyldt

En blodtryksmåling kan fortælle os, om din kat har for lavt eller for højt blodtryk. Og begge dele kan være risikofyldte. Hos katte er det en stille sygdom, der ofte opdages alt for sent. Derfor anbefaler vi rutinemæssige blodtryksmålinger, især når katten bliver ældre.Vi anbefaler særligt at have fokus på regelmæssige blodtryksmålinger af katte:
  • som er over 7 år
  • med nyre- og hjerteproblemer
  • med for højt stofskifte

For højt blodtryk hos katte

Forhøjet blodtryk (hypertension) kan skade flere af kattens organer:

  • Øjnene – kan give skader på blodkarrene i øjet, som kan give blødninger i øjet, nethindeløsning og endda blindhed.
  • Nyrerne – kan forværre kronisk nyresygdom.
  • Hjertet – belastes og kan på sigt udvikle hjerteproblemer samt øge risiko for blodpropper, som kan føre til blodprop i hjerte.
  • Hjernen – kan give ændret adfærd eller neurologiske symptomer.

For lavt blodtryk hos katte

Man taler oftest om forhøjet blodtryk (hypertension) hos katte, men for lavt blodtryk (hypotension) kan også være alvorligt – især fordi det betyder, at kroppens organer ikke får nok ilt og næringsstoffer.

  • Katten kan opleve, at den er påvirket af svaghed og træthed. Det kan føre til nedsat blodgennemstrømning til vitale organer, såsom hjernen, hjertet og nyrerne.
  • Det kan resultere i organskader, hvis det ikke behandles.
  • Katten kan opleve hjerte- og kredsløbsproblemer.
  • Nyreproblemer! Nyrerne er virkelig følsomme, når der sker ændringer i blodtrykket, og vedvarende lavt blodtryk kan føre til nyreskader.
Et forhøjet eller for lavt blodtryk ved katte, kan typisk ikke mærkes på katten, og derfor håber vi, at I vil ringe ind og booke en tid.
Du behøver ikke mistænke, at din kat har forhøjet eller for lavt blodtryk for at booke en tid. Du må hjertens gerne booke af ren og skær interesse for din kats helbred.
Ring ind og book en tid allerede nu. Tiden tager ca. 20 minutter