Brænder du for at være veterinærsygeplejerske uden en stresset hverdag?

Så har vi et godt jobtilbud til dig

Vi har travlt på Randers Dyrehospital, og også i spidsbelastningsperioderne ønsker vi, at kunder, der ringer ind, bliver taget godt imod. Derfor søger vi en kvalificeret medarbejder til at stå for sublim kundeservice i telefonen samt enkelte forefaldende opgaver.

Stillingen er på 15-25 timer og tilpasses en mødestabil medarbejder, der ikke kan bestride en “klassisk fuldtidsstilling” som veterinærsygeplejerske. Timerne fordeles på fire dage; fortrinsvist om formiddagen.

Du elsker mennesker og dyr. Du har en god telefonstemme, et godt overblik og forstår at booke tiderne optimalt under hensyntagen til både kunder, patienter og personale. Når telefonen er stille, er du god til at håndtere forefaldende opgaver. Har du flair for Facebook og online kundedialog, er det absolut en fordel.

Vi er et team af dygtige og ambitiøse dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der arbejder godt sammen. Vi har et godt arbejdsmiljø med holdånd og god humor. Vi vægter god ledelse, holder jævnlige medarbejdersamtaler og har fokus på faglig og mental udvikling.

Lyder dette som en stilling for dig, så hører vi meget gerne fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anita på klinikken 86421513 eller arbejdsmobil 61469479.

Fuld diskretion er naturligvis en selvfølge fra vores side.

Ansøgning sendes pr mail til: anita@randersdyrehospital.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!