https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2026/01/Frost-is-vinter-kulde-kaniner.jpg
475
715
Randers Dyrehospital
https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2022/11/Randers-Dyrehospital-nyt-logo-300x153.png
Randers Dyrehospital2026-01-05 13:35:302026-01-05 13:54:49Vinter, frost og kulde – sådan hjælper du din kaninTænder og mundhule hører til de områder, som Randers Dyrehospital har specialiseret sig inden for.
Når din hund eller din kat er til sundhedsundersøgelse hos os, gennemgår vi tænder og mundhule nøje. Tandtjek en vigtig del undersøgelsen, fordi tandsundhed betyder meget for dit kæledyrs livskvalitet. Vi er opmærksomme på, om dit kæledyr trænger til en tandrens eller har problemer med tandkødsbetændelse, tandsten, slid og knækkede tænder.
Vi anbefaler en årlig tandrens (som egentlig burde hedde en tand- og mundhuleundersøgelse og -behandling, da tandrens er langt mere omfattende en ‘bare’ at rense tænderne. ). Tandrens både forebygger alvorlige sygdomme, giver os klarhed om allerede opståede sygdomme, som vi får mulighed for at håndtere mv. Hvis vi støder på tandproblemer, rådgiver vi om mulige løsninger, og du får et overslag over prisen for tandbehandlingen.
Ligesom hos mennesker er det vigtigt for hunde og katte at opretholde en sund mundhulestatus. Det reducerer risikoen for tandlidelser som paradentose og tab af tænder og har samtidig en direkte indvirkning på deres generelle sundhed og livskvalitet. Kæledyr udviser sjældent tegn på smerte i mundhulen. Derfor er forebyggende behandling og regelmæssige undersøgelser vigtige for at opdage og behandle problemer i tide, før de udvikler sig alvorligt.
Tanddyrlæge med tandekspertise
Vores dyrlæger holder sig løbende opdaterede, da der hele tiden sker udvikling på området. Vi kan derfor tilbyde dit kæledyr tandbehandlinger med de bedste behandlingsmetoder i vores moderne tandrum med al nødvendigt udstyr. Vores dyrlæger har stor rutine i at spotte tandproblemer og behandle dem og deltager løbende i tandkurser med de førende danske og amerikanske eksperter for at kunne tilbyde dit kæledyr den allerbedste behandling. Vores tanddyrlæge Lone Plum udfører både tandrens og avancerede tandbehandlinger som tandregulering, rodbehandling, Vital Pulpa Terapi, kroneforlængelser og gingivoplastic. Hun blev i 2023 certificeret som ”TDK-LEVD” (TandDyreKlinikkens Level of Excellence in Veterinary Dentistry).
Tandtjek, tandrens og rabat på tandbehandlinger i sundhedspakkerne
Vores Sund Hund og Sund Kat sundhedspakker basis inkluderer 2 årlige tjek af tænder og mundhule, og med plus-pakkerne får du desuden en årlig tandrens og rabat på øvrige tandbehandlinger.
_______
Derfor er tandrens så vigtigt
Hvad omfatter en tandrens / mundhuleundersøgelse hos dyrlægen?
- En grundig undersøgelse af hundens / kattens mundhule sker under fuld narkose.
- Tandrensning: Tandsten fjernes med ultralyd og tænderne poleres for at forhindre ny belægning.
- Rensning af tandkødslommer: Dyrlægen måler dybden af tandkødslommerne og renser dem for at vurdere tandkødssundheden.
- Røntgen: Digitale tandrøntgenbilleder bruges til at identificere skjulte problemer som rodbetændelse.
- Andre behandlinger: Afhængigt af fundene kan der være behov for at trække løse tænder ud, behandle infektioner med antibiotika eller udføre kirurgi for at fjerne tænder eller behandle brud. Disse behandlinger aftales nærmere med dig som ejer.
Paradentose hos hunde og katte
1. Smerte og ubehag: Paradentose forårsager inflammation i tandkødet og kan føre til smerte og ubehag. Dette kan påvirke dens spisevaner og generelle livskvalitet.
2. Infektioner: Infektioner i tandkødet eller omkring tænderne kan opstå som følge af paradentose. Disse infektioner kan sprede sig til andre dele af kroppen og forårsage mere alvorlige sundhedsproblemer.
3. Tab af tænder: Avanceret paradentose kan føre til tab af tænder hos hunden. Tab af tænder kan gøre det vanskeligt for hunden at spise og kan have en negativ indvirkning på dens ernæring og generelle sundhed.
4. Systemiske sygdomme: Forskning viser, at paradentose kan være forbundet med en øget risiko for udvikling af visse systemiske sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme. Bakterier, der findes i munden som følge af paradentose, kan komme ind i blodbanen og påvirke andre organer og systemer i kroppen.
Det kan du selv gøre
Forebyggelse og hjemmepleje
- Tandbørstning: Børst tænderne regelmæssigt i cirkulære bevægelser med en tandbørste og en tandpasta beregnet til dit kæledyr
- Dentalsticks: Giv de såkaldte dentalsticks eller lignende produkter, der hjælper med at rengøre tænderne og styrke tandkødet.
- Regelmæssige dyrlægebesøg: Sørg for at få tjekket mundhule regelmæssigt af en dyrlæge, især hvis du bemærker dårlig ånde eller rødme i tandkødet.
Tegn på tandproblemer
Det er en god idé at vænne din hund og kat til, at du kigger den i munden. Gør det i rolige, trygge omgivelser som en del af nusseritualet. Vær opmærksom på:
- Gule og brune belægninger
- Rødligt, ømt og hævet tandkød
- Dårlige ånde
- Sår
- Tænder, der ikke er intakte
Symptomer på tandproblemer hos din hund eller kat
Læg også mærke til:
- Manglende appetit
- Problemer med at tygge maden
- Savl og manglende soignering
- Tygger kun i den ene side af munden
- Ændret adfærd
- Undgår berøringer af hovedet
Mange hunde og katte viser ingen tegn eller meget små tegn på problemer, hvilket er grunden til, at vi opfordrer til tandrens en gang årligt. Tandrens er inkluderet i SUND HUND PLUS og SUND KAT PLUS, læs mere i linket herunder.
Vil du have tips og viden om kæledyr? Tilmeld dig vores nyhedsmail:
https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2026/01/Frost-is-vinter-kulde-kaniner.jpg
475
715
Randers Dyrehospital
https://randers-dyrehospital.dk/wp-content/uploads/2022/11/Randers-Dyrehospital-nyt-logo-300x153.png
Randers Dyrehospital2026-01-05 13:35:302026-01-05 13:54:49Vinter, frost og kulde – sådan hjælper du din kanin
Vinter, frost og katte – sådan passer du på din kat

Kulde og frost – sådan hjælper du din hund, kat og kanin

Vinter, frost, is og hunde – hvad skal du være opmærksom på?

Gode råd til juletiden

9 gode råd mod nytårsangst

Sund kanin & marsvin

Kattevenligt dyrehospital certificering

Hundesalon

Gode råd til når du ankommer med din kat

Separationsangst hos hunde

Vejledning til hundejere om afføringsprøver
PRAKTISK INFORMATION
Kontaktinfo
Randers Dyrehospital
Kavalerivej 1
8930 Randers
Telefon: 86 42 15 13
Mail: info@randersdyrehospital.dk

