fbpx
Laserbehandling
Laserbehandling

Laserbehandling

Hvad er laserterapi?

Laserterapi er smertefri behandlingsform, hvor man ved brug af infrarødt lys øger kroppens naturlige helingsprocesser.

Hvorfor bruge laser?

De fleste skader og tilstande vil hele eller bedres af sig selv med tiden. Helings-processen er ofte forbundet med smerte i større eller mindre grad, hvilket kan medføre ubehag for dyret. Vi er derfor interesserede i at forkorte helingsprocessen og reducere dyrets gener mest muligt.

Hvordan virker laserterapi?

Laser tilfører energi til cellerne, aktiverer og øger kroppens naturlige reparationsmekanismer.

Derved bidrager laserterapi til hurtigere heling, smertelindring, øget blodcirkulation og reduceret hævelse og inflammation, hvilket medfører større velbehag for patienten og en kortere sygdoms- og skadesperiode.

Desuden kan det benyttes efter operation, så helingsprocessens hastighed øges og risikoen for komplikationer mindskes.

Hvor lang tid tager det?

Behandlingen tager som regel cirka 10 minutter, alt efter hvilken behandling, der er tale om. Det er individuelt fra tilstand til tilstand, hvor mange behandlinger, der er behov for, men en typisk behandlingsperiode vil ofte strække sig over 4-8 behandlinger, fordelt på 2-3 gange om ugen. Ofte vil der allerede efter første be-handling ses en bedring.

Ved et længere forløb laver vi en personlig behandlingsplan tilpasset dig og dit dyr, da en optimal behandling også er afhængig af samarbejde og tålmodighed fra dyrets side.

Læs hvordan laser terapi hjalp hunden Bertha til at genvinde førligheden

Kan behandlingen stå alene?

Ofte vælger man at benytte laser som supplement til anden behandling, i samråd med dyrlægen.

Laserterapi tilbydes ikke ved bl.a. drægtighed eller cancer lignende tilstande.

Laserbehandling er relevant ved:

  • Gigt
  • Øreproblemer
  • Ledskader
  • Seneskader
  • Muskelskader
  • Knoglebrud
  • Sår og betændelsestilstande
  • Hudproblemer
  • Tandkødsbetændelse
  • Paradentose

Hvad koster laserterapi? 

  • Laserbehandling i forbindelse med operation 181,25 kr.
  • Laserbehandling i konsultation 200 kr.
  • Laserbehandling i større område eller kombineret med fysioterapi 250 kr.
  • Klippekort 10 gange laserbehandling 1.800 kr.

Alle priser er inkl. moms.

Ved køb af 10-turs klippekort, får du 10% rabat på den samlede pris.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt laserterapi er en god idé til din hund eller kat eller hvis du har spørgsmål, så kontakt veterinærsygeplejerske Mette Hedegård på: mettehs@randersdyrehospital.dk eller tlf. 8642 1513