Hotspot hos hund

Sådan opdager du hotspots og hjælper din hund

Et hotspot, også kendt som våd eksem eller akut fugtig hudbetændelse, er en hudlidelse. Det kan være svære at opdage i tide, da de på få timer eller et døgn kan udvikle sig fra en lille rød plet i pelsen til at være store, smertefulde områder. Sommeren, hvor mange hunde er i vandet, er højsæson.

Hund med hotspot hudlidelse i tidlig fase med fugtig pels og rød plet.
Hund med hudlidelsen hotspot i sent stadie hvor pels er faldet af og huden er rød.

Hvad er et hotspot?

  • Akut hudbetændelse: En infektion, der udvikler sig hurtigt og kræver hurtig opmærksomhed.
  • Smertefuldt: Områderne er ofte røde, væskende og meget kløende.
  • Bakteriel infektion: Skyldes hudens egne bakterier, som får mulighed for at trives i en beskadiget hudoverflade.
  • Selvforstærkende: Kløe og slikken gør kun problemet værre og skaber en ond cirkel.

Mange ejere opdager først problemet, når pelsen er klistret, eller når hunden virker utilpas – og så er skaden ofte mere omfattende, end man tror.

Hvorfor opstår hotspots?

  • Hudskader: Små rifter, sår, myggestik eller flåtbid kan starte det hele.
  • Kløe: Allergi, lopper eller øreproblemer kan få hunden til at klø eller bide sig selv, så infektionen bryder ud.
  • Fugt og varme: En våd eller fugtig pels – især hos hunde med tæt pels – giver bakterier perfekte vækstbetingelser. Vær ekstra opmærksom, hvis du hund har været i vandet.
Hund med hotspot hudlidelse i tidlig fase med fugtig pels og rød hud i ansigtet.
Hund med hudlidelsen hotspot i sent stadie hvor pels er faldet af og huden er rød.

Sådan opdager du et hotspot

  • Rød, fugtig eller klistret hud under pelsen
  • Pelsen klumper sammen af væske eller pus
  • Hunden slikker eller klør intenst på ét sted
  • Dårlig lugt fra huden
  • Området vokser hurtigt i størrelse

Hvad kan du gøre som hundeejer?

  1. Stop kløen: Brug krave eller forbinding, så hunden ikke kan slikke.
  2. Klip pelsen væk: Fjern hårene omkring det angrebne område, så huden kan ånde.
  3. Rens området: Vask forsigtigt med klorhexidin eller en mild antiseptisk opløsning.
  4. Hold det tørt: Sørg for, at huden og pelsen tørrer helt efter bad eller regn.
  5. Opsøg dyrlæge: Hvis det spreder sig, hunden har smerter, eller der ikke er bedring inden for et døgn. Ofte er antibiotika og kløestillende medicin nødvendigt.

Forebyggelse af hotspots

  • Tør hunden grundigt efter svømning, bad eller regn.
  • Behandl og forebyg lopper, flåter og andre årsager til kløe.
  • Hold pelsen velplejet og trim den, hvis den er meget tæt.
  • Tjek huden dagligt i sommerperioden, især hos hunde med tæt pels.

Vigtigt at huske

  • Hotspots smitter ikke mellem hunde.
  • Hurtig behandling giver hurtigere heling og mindre ubehag.
  • Er du i tvivl, så kontakt os