Vi er et arbejdsglædecertificeret dyrehospital. Det betyder, at vi gør en ekstraordinær indsats for arbejdsglæden og får audit besøg med ekstern auditør, der sammen med os sikrer, at vi lever op til kravene for certificering og løbende arbejder med vores arbejdsglæde. Konceptet omfatter bl.a. en trivselsanalyse og interviews. Det er der kommet så mange gode udtalelser ud af, at vi har sat nogle af dem op på døren i vores personaletoilet fra vores arbejdsglæderapport 2025.
“Det virker rigtig godt, for man kan jo ikke undgå at læse dem – mange gange endda. Man bliver i godt humør og bliver mindet om en masse godt,” fortæller dyrlæge Nanna og VSP Camilla.