KASTRATION, STERILISATION, NEUTRALISERING AF HUND OG KAT
Neutralisering, sterilisering, kastrering
Vi kastrerer og steriliserer katte fra ca. 6 måneders alderen, medmindre der er problemer tidligere.
Hanhunde kan kastreres fra 6 måneders alderen, men ofte foregår det først ved et års alderen. Det er en god idé at sterilisere tæver efter første løbetid – hermed nedsættes risikoen for at udvikle kræft i mælkekirtlerne.
Neutralisering af katte gøres ofte udelukkende for at undgå drægtighed. Derudover nedsætter det tendensen til slåskampe og at kattene bliver væk hjemmefra i flere dage. Hos hunde kan det også være mere adfærdsmæssigt relateret.
Med vores sundhedspakker Sund Hund og Sund Kat får du rabat på neutralisering.
Øremærk din kat i samme ombæring
Det anbefales at øremærke katten samtidig med at den neutraliseres, da den i forvejen er i narkose. Ved øremærkning presses små huller i ørerne med en speciel tang, som derefter fyldes med farve.