Julemad og hund

Loke åd adventskrans med knappenåle 

For nogle år siden havde vi boxeren Loke inde til operation. Han havde ædt en adventskrans, hvorpå lakridskonfekt var sat fast med knappenåle. Det kunne være endt helt galt, men heldigvis reagerede ejerne hurtigt. Vi gentager lige historien til skræk og advarsel:
“Uhm, hvor en lækker adventskrans,” tænkte Loke en dag, han var alene hjemme og åd kransen med lakridskonfekt. Uheldigvis var det farvestrålende slik fastgjort med knappenåle, som havnede i boxerens mave😲. Uha, det kunne være endt galt, men heldigvis fik vores dyrlæge Lone opereret alle nåle ud.
Da Lone åbnede maven på Loke for at befri ham for knappenålene, stødte hun på en overraskelse: Her lå også et 1 kg ukogt ris, som boxeren var sluppet afsted med at fortære fra køkkenskuffen😳
Lad Loke være en påmindelse til alle os kæledyrsejere om at passe på, at de ikke kan komme til vores madvarer. Særligt i juletiden, hvor både spiseligt pynt, gavebånd og fed julemad kan være farlige.