Praktisk info om Hund Forbi

Hvordan tilmelder man sig? Arrangementet kræver ikke forhåndstilmelding. Man møder bare op på plænen mellem kl. 11-16. Hvis man gerne vil med på den fælles gåtur, så skal man være der kl. 11.

Hvad koster det? Du kan støtte vores indsamling til udsattes kæledyr ved at betale ‘En hund for en hund’. For 100 kr. pr. hund deltager du i vores fælles gåtur med afgang kl. 11.15, du får et aktivitetsklippekort som kan bruges til sjov med hunden rundt ved boderne og du får mulighed for at vinde vores hovedpræmie i det populære lotteri. Derudover vælger man selv, hvor meget, man vil støtte med, for de kommer an på, hvor mange pølser, slushice, kager, lotterisedler osv, man køber :-)  Nogle af aktiviteterne er gratis, men da pengene går til et godt formål og vi alle arbejder frivilligt på dagen, så håber vi, at du har lyst til at støtte vores arbejde.

Skal man have hund for at deltage? Nej, man kan sagtens komme uden hund og man behøver ikke engang at være hundeejer. Der er en masse aktiviteter, som ikke ‘kræver’ en hund; eksempelvis fungerer hoppeborgen bedste uden hund. Man kan også sagtens låne en hund på stedet…hvis nu man for eksempel som familie liiiige vil teste, om det der med et firbenet familiemedlem måske kunne være noget :-)

Hvad går pengene til? Vi undersøger og vaccinerer udsattes kæledyr på værestedet Perron 4 to gange om året på frivillig basis. Det sker, at vi finder noget alvorligt, som kræver en længerevarede og dyr medicinsk behandling eller en større operation. Overskuddet fra Hund Forbi går til at dække de omkostninger, der er forbundet hermed. Læs mere om sundhedsdagene og opfølgende behandlinger her.

Hvordan kan man ellers støtte? Man kan støtte indsatsen med indbetaling på Mobilepay 10454.