Græsavn i hundepoter

Græsavn i hundepoter

GræsavnHvad er græsavn?

Græsavn er skarpe, hårde græsskaller med små strå og modhager, som klæber til tøj og pels; primært i sommerperioden. Disse græsavn kan være et stort problem for hunde, især dem med lang og krøllet pels omkring poter og ører.

Symptomer og problemer

Når græsavn borer sig ind i huden, kan de kun bevæge sig én vej – længere ind. Dette skaber smerte og infektion, som får hunden til at slikke på sin pote eller klø sig ved ørerne. Typiske tegn på græsavn omfatter:

  • Hunden slikker på poterne
  • Bylder eller buler i poterne
  • Hunden ryster på hovedet eller klør sig ved ørerne
  • Flåd fra øjnene

Behandling

Hvis en hund får græsavn i poterne, kræver det ofte en tur til dyrlægen. Behandlingen indebærer:

  1. Beroligende middel og lokalbedøvelse
  2. Åbning og skylning af bylden for at fjerne græsavnet
  3. Efterfølgende ro og muligvis en potesok eller forbinding i en uges tid

Antibiotika er sjældent nødvendigt, men smertestillende er ofte påkrævet.

Græsavn i ørerne og under øjenlåg

De små græsavn skaber ikke kun problemer i poter. Ofte får, især langhårede, hunde græsaks dybt ned i ørerne. Selv under øjenlåg kan de forvilde sig hen.

Særligt udsatte racer

Særligt udsat er racer med lang pels, og særligt lang og krøllet pels, hvor græsavn rigtig kan sætte sig feast, f.eks. goldendoodle, labradoodle, cockerspaniel, havaneser, cavalier m.fl.

Forebyggelse

For at forebygge problemer med græsavn, bør du tjekke din hund dagligt efter gåture, især omkring ører, øjne og poter. Klip eventuelt pelsen kortere i disse områder.

Hvis du kan se byld/bule og/eller din hund begynder at ryste ørerne, slikke på poterne eller få flåd fra øjnene, bør du kontakte din dyrlæge.