Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse

Er mit kæledyr for gammelt til at komme i narkose? 

• Vi tager nogle bestemte forbehold, for at opnå den bedste sikkerhed for den enkelte patient – også for vore seniorpatienter.  Alle patienter bliver vurderet individuelt, før en evt. anæstesi/narkose.
• Ved ældre patienter anbefaler vi altid at tage en “præ-anæstetisk blodprøve”. Det vil sige en blodprøve før anlæggelse i narkose, for at kende til nyrernes og leverens funktionsevne og effektivitet. Det giver os viden om, hvordan vi bedst muligt sikrer dit dyrs sundhed, under og efter narkose.

Mit kæledyr har en lever-/nyre-/hjertesygdom – kan man så godt bedøve den?

• Ja, det kan man som udgangspunkt godt.
• Når et dyr lider af en bestemt sygdom, er det af stor betydning, at vi kender til den nøjagtige tilstand, før anlæggelse i narkose, da dette kan have stor indflydelse på valget af medikamenter og tiltag undervejs i narkosen.
• Dyrets stabilitet og stadie i sygdommen kan også have meget at sige for vores anbefalinger.
• Det syge dyr bliver vurderet individuelt og der lægges en plan.
• Kontakt os gerne for at høre om mulighederne og anbefalingerne til netop dit kæledyr.

Hvorfor skal min hund/kat bedøves 2 gange, i stedet for at bare få det hele overstået idag? 

• Rigtig mange tandpatienter med f.eks. parodontose står til tider overfor nogle lange narkoser.
• Undersøgelser dokumenterer, at det er belaster kæledyrets krop meget mindre at være bedøvet 2 korte gange end én lang gang. Dette skyldes den belastning, som kroppens organer bliver udsat for under narkosen, selvom at narkosen er så skånsom som muligt.
• Med en narkose ønsker vi ikke at overbelaste kroppen og derfor opdeler vi ofte behandlingen. Dette kan f.eks. gøres således:
  1. Tandrensning, tandrøntgen og klargøring af operationsområdet.
  2. Kirurgisk tandoperation (fjernelse af tænder).

• På denne måde kan vi optimere sikkerhed og sundhed under narkosen, samt tilrettelægge en mere målrettet narkose og smertebehandling for patienten.

Vi anbefaler blodprøve før bedøvelse

Er min hund/kat vågen, når jeg kommer og henter den? 

• Vi bestræber os absolut på, at dit kæledyr et vågent, når du henter det. Der skal være helt særlig og undtagelsesvis årsag til, at vi sender en halv-sovende patient hjem. Narkosen er som udgangspunkt tilpasset til, at patienten når at vågne helt i både hoved og krop, og selv kan gå herfra.
• Ofte oplever vi dog, at patienterne tager sig en god lur, når de kommer hjem i vante omgivelser igen.

Sådan sørger vi for den bedste sikkerhed

1. Præ-anæstetisk blodprøve
2. Individuel planlægning af anæstesi forløb
3. Nøje udvalgte medikamenter til det enkelte dyrs narkose, som foregår i etaper for at mindste forbrug og øge sikkerhed.
4. Tilkobling til ilt og inhalationsgas.
5. Opkobling til moniotoreringsapparater, der måler puls, iltmætning, blodtryk, respirations frekvens og effektivitet, temperatur. På denne måde kan vi opdage smerteudbrud, dårlig kredsløb, anæstesi dybde osv.
6. Der vil altid være en autoriseret veterinærsygeplejerske hos patienten, hvis eneste formål er at overvåge narkosen og reagere, hvis behovet opstår.
7. Overvågning efter narkose er ofte lige så vigtig som under narkosen. Derfor bliver der holdt øje med patienten hele vejen, og ofte sidder der en veterinærsygeplejerske placeret sammen med patienten, indtil den er helt vågen igen.

De 3 S’er: Smertedækning, sikkerhed, sundhed! Det er noget, som vi går meget op i. 
Derfor tilrettelægger vi altid narkosen meget nøje og specifikt efter den enkelte patients behov og efter indgrebet.