Laserbehandling

Laserbehandling hjalp Bertha med at genvinde førligheden

Laserterapi hjælper dyr til bedring af mange forskellige skavanker og sygdomme. Laser kan eksempelvis have en afgørende effekt på helingsprocesser. På Randers Dyrehospital tilbyder vi laserbehandling. Læs hvordan det hjalp hunden Bertha.

I november 2017 fik vi besøg af Bertha, som er en 11-årig dansk/svensk gårdhund. Hun kunne ikke gå og hun havde voldsomme smerter i ryggen. På grund af nedsat bevægelighed og følelighed i især venstre bagben, tydede alt på, at Bertha havde fået en diskusprolaps. Vi anbefaler som udgangspunkt operation ved diskusprolaps, men efter en længere snak med Berthas ejer, hvor alder og tilstand blev taget i betragtning, valgte vi i stedet at forsøge en anden behandling. I stedet for operation fik Bertha god smertedækning, medicin, ro/hvile og laserbehandling, kombineret med fysioterapi.

Bertha var i starten indlagt på Randers Dyrehospital i dagtimerne, hvor vi kunne overvåge hendes tilstand og udvikling – og vi så meget hurtigt en bedring! Allerede efter få dage med medicinsk behandling kombineret med laser kunne Bertha faktisk gå igen.

De efterfølgende uger kom Berthas ejer med hende mere eller mindre hver dag, så vores veterinærsygeplejerske Mette kunne træne Berthas bagben og give hende laserbehandling.

Bertha var den skønneste og gladeste lille patient, hvilket gjorde arbejdet med hende til en fornøjelse.

Under to måneder senere er Bertha slet ikke til at styre længere. Der er fart over feltet! Hendes følelighed og hendes bevægelse er nu under fuld kontrol af hende selv.

Vi er stolte af den ihærdige indsats fra Bertha og hendes ejer og glade for at behandlingen var så effektiv!

Vil du vide mere om laserterapi og hvorfor vi anbefaler det, så klik her